Nye medlemmer

Velkommen

Hvis du har lyst til at spille badminton, er du meget velkommen i Bagsværd Badmintonklub – uanset på hvilket niveau du spiller. I det følgende får du en introduktion til de forskellige muligheder der er for at spille i klubben.

Alle aldre og niveauer.

I Bagsværd Badminton Klub kan du spille på det niveau der passer dig, hvad enten du er begynder eller turneringsspiller. Klubben er opdelt i forskellige afdelinger som i store træk er aldersopdelte – ungdom (6-18 år) og motionist (over 18). Voksne turneringsspillere er opdelt i senior (18 til 40 år) og veteranerne for turneringsspillere over 40 år. Motionisterne har også deres egne turneringshold.

Ungdom

(6-18 år)

Motionist 18+ (alle niveauer – også turneringsspillere)
Senior (Turneringsspillere 16-40 år)
Veteran (Turneringsspillere 40+ år)

Indenfor afdelingerne er der aktiviteter for spillere med forskelligt niveau. Foruden den faste banetid eller fælles træning kan man på alle niveauer vælge også at spille turneringer – enten på et hold eller at stille op individuelt til åbne turneringer.

Er du voksen begynder eller let øvet tilbyder BBK at du enten kan vælge at spille på fast ugentlig bane sammen med makkere, som du selv har fundet, eller du kan deltage i fællesspil med vekslende makkere som sammensættes efter niveau fra gang til gang. Hvis ikke du allerede har en makker der passer til dit niveau er fællesspil en god ide. I kan også starte flere sammen på fællesspil og måske finde den fjerdemand i mangler. Se mere under Motionist. Derudover tilbydes en årlig træningsweekend og en række interne turneringer og sociale arrangementer, som man kan deltage i efter lyst. Motionisterne har også turneringshold.

Er du rutineret spiller eller tidligere turneringsspiller kan du søge optagelse på klubbens senior eller veteranhold. Du har desuden mulighed for at deltage i vores ugentlige træning for klubbens turneringsspillere, se mere under Senior eller Veteran.

Er du ung fra 6 til 18 kan du ringe til ungdomsudvalgets formand eller haludvalget. Alternativt kan du deltage i kommunens sommeraktivitet i klubben eller møde op til træningen – se træningstider her.

Ungdoms, senior, veteranspillerne trænes af uddannede trænere i hold, mens det er et tilbud til de bedste spillere fra motionistrækken, som supplement til deres øvrige spil.

Forvirret? Ring eller kontakt os på anden vis, så finder vi ud af hvor du passer ind.

Badminton er også godt samvær

Badminton er om noget velegnet til at få god motion og at have det sjovt samtidig. Uanset din alder, køn, teknik og ambitioner vil du mærke fornøjelsen, når du står på banen i Bagsværd Badminton Klub. Efter spillet vil du kunne nyde det gode sociale samvær over en vand/øl i klublokalet og du vil kunne deltage i vores turneringer og sociale arrangementer.